onsdag, april 09, 2008

Hej igen

Nu er det snart 2 år siden jeg har brugt bloggen.
Tænkte at den måske kunne være mig til nytte igen her på kandidat-uddannelsen....vi får at se.

mandag, december 11, 2006

Sidste nye problemformulering!

- Hvilke tiltag, kan identificeres som værende Bibliotek 2.0 tiltag, på enkelte danske folkebiblioteker, og kan der peges i retning af nye idéer udfra en analyse af begrebet Web 2.0?

- Hvilke udfordringer og problemer kan der for bibliotekerne, ligge i sådanne Bibliotek 2.0 tiltag, på det fysiske bibliotek?

fredag, december 01, 2006

Synopsis

Indledning

Undren over, hvad der egentlig legitimerer bibliotekets fysiske rum, ved den stigende brug af informationsressourcer på Internettet.

Den nye måde at kunne få adgang til informationer og materialer på, har også skabt en ny bruger. Samt den måde at dele viden til hinanden på. ”WEB 2.0”

Mulighed for kommunikation blandt andre brugere, for på den måde at dele sin egen viden, samt få glæde af andres viden. ”Bibliotek 2.0”
Der skal være fokus på brugeren som en stor ressource i videndelings-processen
Det er disse nye udfordringer biblioteket står over for, som jeg synes er relevante at diskutere, hvis vi skal kunne danne visioner for fremtidens bibliotek.

Problemformulering

- Hvordan kan biblioteket, ved inspiration fra Web 2.0, skabe rammerne for bruger-til-bruger videndeling, i bibliotekets fysiske rum?

- Hvilke udfordringer og opgaver bliver der for bibliotekerne ved udformningen af folkebibliotekets fysiske rum i fremtiden?

Indkredsning til folkebiblioteker. (Kan dog også være relevant i forskningsbiblioteker) Udelukkelse af børnebiblioteker (Da der i forvejen er gjort meget på dette felt)

Metode

Indsamling af litteratur

Empiri - Tiltag: Århus, Vejle, Roskilde, Københavns Hovedbibliotek.
Hvorfor de netop er valgt.

Teori (måske stadig lidt tyndt) - Tim O’reilly – vigtige pointer i web 2.0.

Analyse udfra forskellig litteratur – hvilke Web 2.0 idéer kan overføres i det fysiske rum?

Kvalitativt Interview – Det halvstrukturerede interview:
→ Med Thomas Angermann om projektet: ”Brugernes bibliotek
→Med Susanne Balslev om brugerinteraktion på Hovedbiblioteket i København

Analyse

Biblioteket i dag og i fremtiden
Hvad forventes der af bibliotekerne? → (inddrage fra ”information til viden”, samt biblioteksloven) Diskutere hvilken rolle biblioteket skal spille i forhold til det fysiske rum, og hvordan videndeling blandt brugere kan være en vigtig del.

Fra web 2.0 → bibliotek 2.0
Definitioner: Hvad er Web 2.0, hvad er bibliotek 2.0?
Vigtige pointer i bibliotek 2.0. Kan idéerne bruges i forhold til det fysiske rum, og hvordan?
( Bruge tekster: Tim O’Reilly)
Inddrage Interviews
Eksempler på tiltag der er taget i retning af Bibliotek 2.0 i det fysiske rum på enkelte danske folkebiblioteker? (Århus, Vejle, Roskilde og Københavns Hovedbibliotek)

Brugeren som ressource
→ videndeling, oplevelser, formidling fra bruger til bruger.

Diskussion af begrebet bruger (”alle er bibliotekarer i dag”)

Problem1
Gider brugerne overhoved at deltage?
Motivation → Hvordan skabes motivationen (inddrage Tedjamulia tekst + interview resultater)
Den interaktive bruger… ulemper… teori om interaktion i f.eks. online fællesskaber, som få deltager i. Hvordan kan denne udfordring imødegås?

Problem2
Hvilken rolle spiller biblioteket så, hvad er deres opgave?

Interview inddrages → Bruges til at få indblik i baggrund for projekterne: inddrager i brugernes ideér? Har det haft en effekt? Hvordan skabes der motivation? Hvilken rolle spiller biblioteket? Hvordan skal det fysiske rum se ud?

Hvilken rolle spiller biblioteket så?
(En slags opsummering af analysen.)
Diskussion af bibliotekets fremtidige rolle, både virtuelt og fysisk, kan de to spille sammen?

Konklusion

Der er stadig brug for det fysiske bibliotek, fordi det rummer andre muligheder for interaktion end Webben gør. Vi har brug for et fysiks miljø til at agere i, da det giver en anden oplevelse end det virtuelle miljø gør.

Der er muligheder for at omsætte web 2.0 idéer i det fysiske rum. (Tiltag og egne idéer, udfra analysen)

Der skal være fokus på brugeren som en stor ressource i videndelings-processen på biblioteket, da de går med en masse forskellig og brugbar viden.

Bibliotekets fysiske rum skal opfordre brugere til at dele viden og erfaring med andre brugere.

onsdag, november 15, 2006

Idag ser den sådan her ud!

- Hvilke tiltag er der taget til Bibliotek 2.0 i det fysiske rum?
- Hvordan kan biblioteket skabe rammerne for bruger-til-bruger-videndeling i det fysiske rum?

Jeg hader at lave problemformuleringer.....

mandag, november 13, 2006

Problemformulering d. 13/11

Sådan ser min problemformulering ud lige nu....men den ændrer sig hele tiden:

  • Hvordan legitimeres det fysiske miljø i folkebibliotekerne, ved den stigende brug af Informationsressourcer på Internettet?
  • Hvilke tiltag er der taget i retning af bibliotek 2.0 på det fysiske bibliotek?
  • Hvilke rammer kan bibliotekerne skabe, for videndeling imellem brugerne i det fysiske bibliotek?

torsdag, oktober 26, 2006

Projektvalgsnotat

Udvidet abstrakt med indledning, motivation, foreløbig problemformulering og metodeovervejelser.

Brugeren som medskaber af biblioteket
Folkebibliotekets formål er ifølge loven at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger og andet egnet materiale frit til rådighed for befolkningen. Men hvilken funktion har biblioteket når stort set al information er let tilgængeligt på Internettet, og du kan nøjes med at bestille dit materiale via din computer, for derefter at hente det på dit lokale bibliotek uden at skulle bruge andet end bibliotekets låneautomat. Man kan provokerende spørge, hvad er biblioteket så, andet end et hus med en samling af materialer? Er der brug for det fysiske rum, nu hvor verden bliver mere og mere virtuel? Jeg vil samtidig skynde mig at svare et entydigt Ja. Der er brug for det fysiske bibliotek, jeg tror ikke at det fysiske biblioteksrum dør hen på grund af det virtuelles mange muligheder, tværtimod. Jeg ser det heller ikke som en trussel, at webben er blevet en større del af vores hverdag, men som en mulighed for idéer til det nye rum i biblioteket. Jeg tror at det er vigtigt at pege på, at det fysiske rum og det virtuelle rum er lige vigtige miljøer, og at det der kræves, er et sammenspil mellem de to.
Den nye måde at kunne få adgang til informationer og materialer på, har også skabt en ny slags brugere. Det er brugere som har mange muligheder for nem og hurtig adgang til information, blot de har en computer og internetadgang hjemmefra. Dermed stiller de også højere krav, da biblioteket kun er én ud af mange 1000 muligheder for adgang til information. Søgemaskiner som Google og Amazon er nogle af dem som står højt på markedet. Men også i online-fællesskaber kommunikerer brugerne med hinanden og videndeling sker i f.eks. weblogs, på MySpace og Wikipidia. Man snakker om Web 2.0, som bærer præg af at det er brugerne der skaber Webben og deler viden og erfaring med hinanden. Denne brug af Internettet og måde at kommunikere og indfange viden på skaber en bruger der forventer at tingene går hurtigt, at det er nemt at få adgang og ikke mindst, at der er mulighed for kommunikation blandt andre brugere, for på den måde at dele sin egen viden, samt få glæde af andres viden.
Med opblomstringen af Web 2.0 og en ny bruger, kræves der derfor også et bibliotek 2.0, hvor brugerne selv er med til at skabe indholdet på deres bibliotek. Der skal være fokus på brugeren som en stor ressource i videndelings-processen på biblioteket, da de går med en masse forskellig og brugbar viden. Alt dette kræver både omdefinering af biblioteket og ikke mindst nye visioner for fremtiden, og det er denne udfordring for bibliotekerne, jeg synes er spændende og derfor har valgt at beskæftige mig med som projekt.

Problem
Den stigende brug af Internet i samfundet gør at biblioteket hurtigt bliver overflødigt i form af at skulle søge og bruge informationer. Web 2.0 har skabt en ny bruger som er medskaber, og på den måde interaktiv. Biblioteket er nød til at ændre sit miljø, både det fysiske og det virtuelle, for at kunne imødekomme den nye bruger, og kunne overleve i informationssamfundet som det ser ud i dag.

På baggrund af disse tanker lyder mine foreløbige problemstillinger i retning af:

- Had er bibliotek 2.0 og hvilken rolle spiller det i samfundet?
- Hvordan skaber biblioteket rammerne for den interaktive bruger fysisk såvel som virtuelt?
- På hvilken måde kan der skabes et sammenspil imellem bibliotekets fysiske miljø og det virtuelle miljø?

Metode
For at skabe en større viden vil starte med, at finde den relevante litteratur som kan skabe et indblik i emnet og dets facetter. Dernæst vil jeg finde allerede eksisterende teorier som kan understøtte argumentationer for evt. løsningsmuligheder på problemet.
Jeg vil også vælge at se nærmere på nogle konkrete biblioteker som har taget tiltag i retning mod bibliotek 2.0. For at komme i dybden med bibliotekernes tanker om disse tiltag og projekter, vil jeg vælge at benytte det kvalitative Interview som metode.

To af de projekter jeg foreløbig har kigget på, og finder spændende er:

- Århus kommunes bibliotekers projekt om det hybride bibliotek
- Roskilde Biblioteks projekt Brugernes Bibliotek

fredag, oktober 20, 2006

Mere brainstorm

Det virtuelle versus det fysiske

Nu har jeg grublet videre, og har prøvet at fjerne mig fra idéen om det fysiske rum i biblioteket, da jeg synes det var svært at få vores fag ind over. Men hver gang jeg skal søge idéer bliver det samme emne ved med at dukke op, og jeg finder det stadig ret interresant. Lige nu hedder min hovedproblemstilling noget med:

"Hvilken rolle spiller brugen af det virtuelle bibliotek i skabelsen og brugen af det fysiske rum?"

Overordnet er temaet noget med fremtidens biblioteksrum og her kan man nok ikke undgå at nævne det velkendte begreb bibliotek2.0. Jeg tror at det er nødvendigt med en integration af det fysiske og det virtuelle bibliotek, da der stadig er brug for at sanse og agere som bruger i et fysisk rum, og her kan det virtuelle have en central rolle.