Man kan vel ligesågodt starte med en startrefleksion før vi pludselig ikke længere befinder os i starten.
Min motivation for at vælge kurset har været en generel interesse i brugen af webbet. Hvordan andre bruger webbet, hvordan jeg selv kan bruge det og hvordan man kan blive bedre til at kæde det sammen med bibliotekerne og håndtering af viden og informationer. Jeg vil mene at det for øjeblikket og i stigende grad er et meget vigtigt redskab for håndtering af alle de informationer der hele tiden produceres.
Da jeg startede på biblioteksskolen havde jeg en forventning om at jeg skulle blive bedre til at bruge computeren, samt internettet. Jeg har da også lært en del bl.a. om informationssøgning og formidling af viden på internettet. Men jeg synes stadig at det bliver mere og mere relevant at kunne håndtere alle de informationer der befinder sig derude på webbet, da jeg er sikker på at vi vil komme til at beskæftige os med det når vi kommer ud fra skolens trygge vægge. Derfor har jeg valgt et fag som beskæftiger sig med webbet og brugen af dette.
Selv bruger jeg Internettet mest til Mail, bestilling af ting, nyheder og hurtige informationer. Men jeg vil gerne blive bedre til at kunne gøre brug af folks viden, og her synes jeg webbet er godt.
Jeg synes at det er spændende hvordan man mere og mere gør brug af brugerens egne ressourcer, og det er fantastisk hvordan folk kan vidergive hinanden informationer på en hurtig og smart måde. Der er garanteret altid én i verden der sidder med et svar på dit spørgsmål, og her er webbet en smart platform der kan hjælpe folk med at dele deres vidt forskellige viden.
Af forventninger til kurset har jeg derfor at blive bedre til at bruge webbet i informationssøgnings situationer, få en forståelse af hvordan folk bruger webbet og hvordan dette ændrer vores måde at håndtere informationer på.
Med hensyn til projektopgave er jeg endnu lidt blank men prøver løbende at få en masse ideer i løbet af undervisningen samt læsningen.
fredag, september 08, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Efter at have læst din startrefleksion har jeg lige et spørgsmål. Hvor meget bruger du selv webbet, både til uddannelse og i det private? Hov næææ.... jeg faktisk to spørgsmål :-) - Synes du at vi skulle have mere IT i uddannelse end vi har? DBW er jo det første rigtige IT-orienterede fag vi har haft indtil nu og det er oven i købet et valgfag. (mener jeg)
Hej Jens
Dine spørgsmål inspirerede mig til at skrive lidt mere på min startrefleksion, den var vist lidt kort, så tak for det.
Og ja jeg synes at IT helt klart burde være en større del af uddannelsen end den er nu. Det er begrænset hvor meget IT der blev undervist i, i "Informationssøgning og formidling".
Send en kommentar