Udvidet abstrakt med indledning, motivation, foreløbig problemformulering og metodeovervejelser.
Brugeren som medskaber af biblioteket
Folkebibliotekets formål er ifølge loven at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger og andet egnet materiale frit til rådighed for befolkningen. Men hvilken funktion har biblioteket når stort set al information er let tilgængeligt på Internettet, og du kan nøjes med at bestille dit materiale via din computer, for derefter at hente det på dit lokale bibliotek uden at skulle bruge andet end bibliotekets låneautomat. Man kan provokerende spørge, hvad er biblioteket så, andet end et hus med en samling af materialer? Er der brug for det fysiske rum, nu hvor verden bliver mere og mere virtuel? Jeg vil samtidig skynde mig at svare et entydigt Ja. Der er brug for det fysiske bibliotek, jeg tror ikke at det fysiske biblioteksrum dør hen på grund af det virtuelles mange muligheder, tværtimod. Jeg ser det heller ikke som en trussel, at webben er blevet en større del af vores hverdag, men som en mulighed for idéer til det nye rum i biblioteket. Jeg tror at det er vigtigt at pege på, at det fysiske rum og det virtuelle rum er lige vigtige miljøer, og at det der kræves, er et sammenspil mellem de to.
Den nye måde at kunne få adgang til informationer og materialer på, har også skabt en ny slags brugere. Det er brugere som har mange muligheder for nem og hurtig adgang til information, blot de har en computer og internetadgang hjemmefra. Dermed stiller de også højere krav, da biblioteket kun er én ud af mange 1000 muligheder for adgang til information. Søgemaskiner som Google og Amazon er nogle af dem som står højt på markedet. Men også i online-fællesskaber kommunikerer brugerne med hinanden og videndeling sker i f.eks. weblogs, på MySpace og Wikipidia. Man snakker om Web 2.0, som bærer præg af at det er brugerne der skaber Webben og deler viden og erfaring med hinanden. Denne brug af Internettet og måde at kommunikere og indfange viden på skaber en bruger der forventer at tingene går hurtigt, at det er nemt at få adgang og ikke mindst, at der er mulighed for kommunikation blandt andre brugere, for på den måde at dele sin egen viden, samt få glæde af andres viden.
Med opblomstringen af Web 2.0 og en ny bruger, kræves der derfor også et bibliotek 2.0, hvor brugerne selv er med til at skabe indholdet på deres bibliotek. Der skal være fokus på brugeren som en stor ressource i videndelings-processen på biblioteket, da de går med en masse forskellig og brugbar viden. Alt dette kræver både omdefinering af biblioteket og ikke mindst nye visioner for fremtiden, og det er denne udfordring for bibliotekerne, jeg synes er spændende og derfor har valgt at beskæftige mig med som projekt.
Problem
Den stigende brug af Internet i samfundet gør at biblioteket hurtigt bliver overflødigt i form af at skulle søge og bruge informationer. Web 2.0 har skabt en ny bruger som er medskaber, og på den måde interaktiv. Biblioteket er nød til at ændre sit miljø, både det fysiske og det virtuelle, for at kunne imødekomme den nye bruger, og kunne overleve i informationssamfundet som det ser ud i dag.
På baggrund af disse tanker lyder mine foreløbige problemstillinger i retning af:
- Had er bibliotek 2.0 og hvilken rolle spiller det i samfundet?
- Hvordan skaber biblioteket rammerne for den interaktive bruger fysisk såvel som virtuelt?
- På hvilken måde kan der skabes et sammenspil imellem bibliotekets fysiske miljø og det virtuelle miljø?
Metode
For at skabe en større viden vil starte med, at finde den relevante litteratur som kan skabe et indblik i emnet og dets facetter. Dernæst vil jeg finde allerede eksisterende teorier som kan understøtte argumentationer for evt. løsningsmuligheder på problemet.
Jeg vil også vælge at se nærmere på nogle konkrete biblioteker som har taget tiltag i retning mod bibliotek 2.0. For at komme i dybden med bibliotekernes tanker om disse tiltag og projekter, vil jeg vælge at benytte det kvalitative Interview som metode.
To af de projekter jeg foreløbig har kigget på, og finder spændende er:
- Århus kommunes bibliotekers projekt om det hybride bibliotek
- Roskilde Biblioteks projekt Brugernes Bibliotek
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Hej Amalie
Så velformuleret du er! Måske vi kunne samarbejde om spørgsmålet "Hvad er bibliotek 2.0?" dele litteratur og forståelse og operationaliserings strategier af denne? Vi har lidt forskellig indgang til emnet, jeg fandt et projekt i nordjylland som jeg blev nysgerrig på, du fandt teoretisk indgang som du så vil kigge efter i to projekter? Det gør også den forskel at, lige nu, er du lidt mere i den virtuelle verden end mig, mine 2 biblioteker har ikke gjort så meget af at danne en helhed mellem bibliotekets fysiske rum og det virtuelle. Ikke noget jeg vidste på forhånd, men nu ved jeg :)Det er ligsom at spørge en om vi skal følges til skole;)Nåh, god inspiration til at komme igang med mit projektvalgsnotat.
Hej Amalie
Jeg har begyndt at lave et teori doc. om teksterne der omhandler L2, hvis du vil være med så kan du jo sende mig en mail, så kan vi skrive det sammen på writely, no pressure!! Håber den udvikler sig uden at indvikle sig :-)
Send en kommentar